Grounding og earthing: hvad det er, og hvad forskningen viser

Kvinde sover på græsset med jordforbindelse - earthing

Grounding og earthing: hvad det er, og hvad forskningen viser

At røre jorden er noget af det mest naturlige, der findes. Her får du hele billedet af, hvad grounding er, hvad forskningen viser – og hvad den ikke viser.

Kort fortalt

  • Grounding (earthing) er at genskabe kroppens direkte kontakt med jorden – som når du går barfodet på græs.
  • Den elektriske virkning er veldokumenteret: jordforbindelse sænker markant kroppens vekselspænding.
  • De sundhedsmæssige effekter er lovende, men stadig tidlige – vi fortæller, hvor grænsen går.
  • Her på siden kan du ikke købe noget. Den er lavet til oplysning – også når svaret er, at du bør vente eller lade være. Hvis du vil købe, foregår det på qliving.com.

Grounding – eller earthing – er blevet et af de mest omtalte emner inden for sundere livsstil. Og med god grund: idéen om at genforbinde kroppen med jorden er både gammel, enkel og fysisk målbar. Men markedet er også fyldt med store løfter og små studier. earthing.dk er stedet, hvor vi skiller de to ad.

Hvad er grounding – kort fortalt?

Grounding, på dansk jordforbindelse, handler om at give kroppen direkte, ledende kontakt med jordens overflade. Udendørs sker det af sig selv, når du står barfodet på græs, sand eller jord. Indendørs kan man genskabe kontakten med et jordet lagen eller en måtte.

Fysikken er ligetil og veldokumenteret: når kroppen jordforbindes, falder den lille vekselspænding, den ellers opsamler fra omgivende elektriske felter. Om den elektriske ændring så giver sundhedsmæssige gevinster – bedre søvn, mindre smerte – er et mere åbent spørgsmål, som vi behandler på de næste sider.

Uden jordforbindelse Kroppen kan opfange en lille vekselspænding fra elektriske felter i omgivelserne Forhøjet Med jordforbindelse Spændingen udlignes gennem kontakten med jorden Tæt på nul

Sådan virker jordforbindelse

Når kroppen jordforbindes, falder den lille vekselspænding, den ellers opsamler fra omgivende elektriske felter.

Principtegning – ikke i målestok

Tre måder at få jordforbindelse på

Barfodet udendørs

Jordet lagen i sengen

Jordet måtte ved skrivebordet

Hvor vil du starte?

Hvad er grounding og earthing? Den komplette guide

Hele billedet, fra betydning til fysik til forskning.

Virker grounding?

Hvad studierne faktisk viser.

Er earthing farligt?

Sikkerhed, blodfortyndende medicin og den danske stikkontakt.

Køberguide: sådan vurderer du en grounding-lagen

Hvad du skal se efter, før du bruger penge.

Forskning om grounding

Studierne, kritikken og hvor evidensen er stærk og svag.

Hvorfor endnu en earthing-side?

Vi har solgt earthing-produkter siden 2011, og i alle årene er de samme spørgsmål landet i indbakken: Virker det? Er det sikkert? Hvad er forskellen på et billigt lagen og et dyrere? På et tidspunkt gav det mere mening at skrive svarene ordentligt ned ét sted end at gentage dem én mail ad gangen. Det er dét, siden her er til for. Vi skriver også, hvad forskningen ikke viser, og hvornår et produkt ikke er pengene værd.

earthing.dk drives af Q Living, et dansk firma, der har solgt earthing-produkter siden 2011. Tidligere solgte vi også produkter her på siden; i dag er salget samlet på qliving.com. Du kan læse mere om os på om-siden.

Hvor stærk er evidensen?

Elektrisk effekt på kroppenVeldokumenteret
Søvn og velværeLovende, men foreløbigt
Inflammation og smerterUafklaret

FAQ’en Virker grounding? gennemgår, hvad der ligger bag vurderingerne.

Vi skriver også, hvad forskningen ikke viser, og hvornår et produkt ikke er pengene værd.

Klar til at købe?

Når du har læst dig klog og er klar til at vælge et produkt, kan du se Q Livings earthing-produkter. Vi anbefaler, at du læser køberguiden til grounding-lagner først – den gør dig i stand til at vurdere ethvert grounding-produkt på markedet, ikke bare vores.

Ansvarsfraskrivelse: earthing.dk er en oplysningsside om earthing/jording og markedsfører ikke earthing som behandling. Enkelte studier har rapporteret ændringer i blodets viskositet. Det er ikke fastslået, men tager du blodfortyndende medicin eller er i behandling, bør du tale med din læge, før du går i gang – alene af forsigtighed.


Hvem står bag: Q Living – dansk firma, earthing siden 2011, sundere indeklima siden 2006.